09 november 2011

Hvad skal vi lave??

Ja, i morgen har vi fri. Men vi er simpelthen løbet tør for idéer til hvad vi kan lave, eller tage ud at se.

Det vi har tilbragt vores andre fridage med er:

Antalya shopping tur + vandfald
Dim Cay morgenmad
Dim Cave -Drypstenshule
Borgen
Picnic ved terasserne
Bådtur
Strandtur
Aquapark
Sapadere vandfaldet
Tur til Mahmutlar
Glo bryllup
Biograf
Spise middag på en god restaurant
Besøg

Kom gerne med forslag :)

08 november 2011

Igår aftes var vi ude og spise hos Mehmets onkel og hans kone, det var meget hyggeligt men også lidt kedeligt når de kun snakker tyrkisk. De har også en lille søn, han er bare så nuttet og genert. Men vi blev lidt gode venner til sidst tror jeg :) Vi fik grillet kylling, ris og salat med brød. Og så havde vi taget baklava med, fordi det er Bayram, som vi fik til dessert.

Jeg mødte sent idag, det vil sige jeg skal sidde her alene til kl. 21.00, det er godtnok kedeligt....

"Net Shopping"

Jeg må virkelig snart en tur til Danmark så jeg kan få shoppet noget "normalt" tøj!
Jeg savner H&M, Vero Moda, Vila osv. Har kigget lidt på nettet og har fundet nogle ting jeg gerne ville have:






Desværre er det nok bare lidt besværligt at få fat i medmindre jeg er i Danmark i længere tid.
Der er faktisk en butik der sælger tøj fra H&M, Only osv. her i Alanya, og jeg har da været heldig at finde noget pænt ind imellem. Men der er også bare meget der er mindre heldigt...

Derudover skal jeg have købt mig en ny parfume, overvejer en af disse:




06 november 2011

Tyrkiske helligdage - Kurban Bayram (offerfest)

Denne helligdag, der faktisk foregår i 4 dage, handler primært om at ofre dyr.

Reglen er at alle voksne der har penge nok, skal ofre et "bondegårsdyr" det vil sige en ko, en ged, et får osv. til gud. Det betragtes som en synd ikke at gøre det. (Det er dog ikke fordi der er særlig mange der gør det her i Alanya, det er mest i landsbyerne)
Efter ofringen, laver man et kæmpe måltid ud af kødet og inviterer familie og venner, resten gives til de fattige.

Jeg tror (desværre) ikke jeg får set noget af denne helligdag da det ikke er så normalt at ofre dyrene inde midt i byerne. Det kunne ellers være lidt spændende...




Oversat: God Bayram!


Søvnig søndag ZZzzz....

Så sidder jeg på kontoret igen, igen.
Det er søndag, det vil sige der sker INTET idag. Udover det, er det tyrkisk helligdag, dvs. der er ingen andre på arbejde end os og en enkelt guide.

Det er egentlig lidt sjovt med de tyrkiske helligdage, denne hedder Kurban Bayram og jeg har lagt en lille beskrivelse af den her:  http://helleialanya.blogspot.com/2011/11/tyrkiske-helligdage-kurban-bayram.html

Igår aftes tog vi hjem til H og G for at se gyserfilm, vi skal se alle Saw filmene. Vi nåede ikke engang at se den første færdig før Mehmet var så træt at vi var nødt til at tage hjem og sove. Vi havde jo ikke fået nok søvn dagen før hvor vi var i byen...

05 november 2011

Igår havde jeg en lang arbejdsdag, jeg var nødt til at møde tidligt ind da den pige der skulle have haft morgenvagt var syg. Så det var lidt hårdt, men fik lige et par timer om eftermiddagen hvor jeg kunne gå hjem.

Om aftenen kom H og G over og vi tog så en lille bytur bagefter. G er blevet ansat her i callcenteret :) Så det bliver rigtig hyggeligt, men også underligt at være hendes "chef".
Der er nemlig en der har sagt op så hvis ikke vi havde ansat hende, havde vi kun været 2 herinde, og det er bare ikke nok.

04 november 2011

Tur til Antalya

Igår stod vi tidligt op og kørte mod Antalya, en lang tur på ca. 2 timer.

Det tog lidt tid før vi fandt ind til centrum, og vi måtte spørge om vej et par gange :)
Men vi fandt det da til sidst, så gik vi ind og fik noget at spise. De havde ingen morgenmad og jeg var altså ikke lige til kød som det første på dagen, så jeg bestilte bare noget Lavash brød (tyrkisk fladbrød)

Bagefter gik vi en lang, lang tur i byen og kiggede i butikker, det endte rent faktisk med at jeg fandt et par sko. Derudover fandt Mehmet 2 flotte bluser og vi fandt en parfume hver.

Vi fandt en fin restaurant med udsigt over vandet hvor vi fik en dessert og holdt pause.
Så gik vi hele vejen tilbage, fik godtnok ondt i fødderne da jeg havde taget de nye sko på fordi jeg kun havde sandaler med og det var faktisk lidt koldt.
Vi ville hen og se nogle vandfald der hedder Düden Selalesi, så der måtte vi også spørge om vej et par gange.
Da vi kom derhen var solen lige ved at gå ned, men vi nåede præcis at se det inden det blev mørkt.
Det var et ret flot sted, selvom det var lavet til en slags park med souvenirbutikker og caféer, jeg havde troet det bare var ude i naturen for sig selv. Da vi havde gået rundt og kigget og taget billeder, satte vi os og fik noget te. Bagefter kørte vi hjemad.

Vi spiste et sted der hedder Damlatas Lal Restaurant, hvor de laver rigtig god mad.
Bagefter havde vi stadig en times tid tilbage, så vi kørte en tur op ved borgen inden vi tog tilbage og afleverede bilen.








Dyr der skal ofres fordi det er Kurban Bayram (Helligdage)





02 november 2011

Shopping!!

I aften lejer vi en bil og så kører vi til Antalya i morgen tidlig, for at shoppe og se byen. Det glæder jeg mig til.
Vi tager lige en tur i byen i aften regner jeg med, så håber jeg vi alligevel er friske i morgen :)

Ham manden med lejligheden er simpelthen for meget! Han siger nu at de folk der bor der nu MÅSKE flytter ud d. 15-20 november men han ved det stadig ikke. Vi skal nok bare glemme den lejlighed! :( ØV.

01 november 2011

NU vil vi have den lejlighed!



Idag skulle vi gerne høre fra ham manden med lejligheden vi vil have (mest mig) hehe.

Hvis ikke han selv ringer, som han sikkert glemmer igen, så ringer vi til ham! Så HÅBER jeg bare at vi får lov at se den snart og at dem der bor der nu rent faktisk har tænkt sig at flytte ud.

Hvis vi får den lejlighed kan jeg endelig lave noget mad selv også, det har jeg faktisk savnet. Det er jo ikke særlig spændende at lave mad i det mini køkken jeg har nu. Hvor der heller ingen ovn er!
Og så ligger Tansas lige overfor hvor de har alle de gode ting, og ikke kun tyrkiske madvarer.

Så er der jo et gæsteværelse, så jeg regner stærkt med jeg snart får noget besøg :) Haha...

Torsdag tager vi til Antalya og shopper hvis alt går vel.
Jeg mangler bla. sko og støvler, regner med at købe "bamsestøvler" og så skal jeg have nogle sko/støvletter til at bruge nu her når det alligevel ikke er så koldt at det er nødvendigt med  store støvler :)

På arbejdet går det stille og roligt, jeg har fået en opgave der går ud på at lave kommentarer til sælgerne omkring deres salgstal, det er ret spændende og lidt en udfordring må man sige.



Antalya

30 oktober 2011

Travl soendag

Endelig er jeg kommet hjem fra arbejde, det var en ret travl dag fordi der var forsinkelser paa nogle fly og jeg skulle ringe til dem allesammen. Men jeg kom da igennem det til sidst.

Iaften skal vi nok ud at spise tror jeg, jeg vil forresten lige anbefale en restaurant her i Alanya der hedder Ravza som er en rigtig god tyrkisk restaurant. Der spiser vi tit, og jeg henter tit min frokost der ogsaa.

Ravza

Mit skrivebord


En rose fra kaeresten :)


Nye emner på bloggen

Når jeg er på kontoret og der er stille sidder jeg og kigger rundt på nettet, bl.a. læser jeg forskellige andre blogs og bliver jo inspireret.

Så derfor har jeg tilføjet nogle flere emner til bloggen, bl.a. filmanmeldelser, mad og shopping.

Og husk man kan kommentere på indlæggene, så det er i mere end velkommen til :)

Filmanmeldelse: Final Destination 5

Filmen minder rigtig meget om de andre i serien, det er samme princip med at en gruppe unge undgår en katastrofe ved at en af dem ser det i en drøm/syn. Efterfølgende dør de så alle en efter en, og i den rækkefølge de dør i drømmen. Det gælder så om at slå en anden person ihjel for at redde sig selv.
Filmen var faktisk ok spændende alligevel, men ikke en film jeg som sådan ville anbefale.



Filmanmeldelse: Stake Land

Vi var jo i biografen i Torsdags i Alanyum, Oba og se gyseren Stake Land.

Filmen forgår i en tid hvor verden er blevet overtaget af vampyrer, det starter med at man ser Martins familie blevet slået ihjel af vampyrerne. Martin bliver reddet af Mister, filmens anden hovedrolle, en mand der har lært at slå vampyrer ihjel. Han tager Martin til sig og lærer ham hvordan man dræber vampyrer, og de tager sammen afsted mod New Eden som er det eneste sted tilbage i verden der er fri for vampyrer.
Man følger deres tur igennem landet, hvor de møder forskellige mennesker de hjælper, de møder også nogle ekstremistiske kristne der forguder vampyrerne og hjælper dem til at dræbe flere mennesker.

Jeg synes det var en virkelig god film, mange klamme scener og meget spænding igennem hele filmen.
Jeg kunne ihvertfald sagtens finde på at se den igen.



29 oktober 2011

Kedsomhed

Sidder på kontoret og keder mig, så tænkte jeg lige ville skrive herinde.

Vi har endnu ikke hørt fra ham manden med lejligheden, han er ret underlig, glemmer at ringe osv. Så vi må vente til i starten af november når de andre flytter ud (hvis de gør det er han heller ikke sikker på) med at se den.

På vores næste fridag (torsdag) regner vi med at tage til Antalya på shoppingtur! :) Og selvfølgelig gå rundt og lege turister, tage ud at spise osv. Det glæder jeg mig til.
Vi har også snakket om på et tidspunkt at tage til Istanbul en dag eller 2. Det tager kun 1 time med fly herfra så det er jo nemt, og så er det rigtig billigt. Det kræver bare lige at jeg kan få en ekstra fridag, det ville ihvertfald være sjovest at have lidt mere tid end en enkelt dag.

Jeg skal jo nok en tur til Danmark igen inden jul/nytår for at få stempel i passet. Vil selvfølgelig se om jeg kan få min fridag i Danmark igen.

28 oktober 2011

Picnic, shoppingtur og bio

Igår startede vi dagen med at tage ind og få morgenmad på en restaurant (ikke noget særligt - men også svært når man sammenligner med Dim Cay hehe) Så gik vi en tur i byen og ventede på klokken blev 13.00 så vi kunne komme hen og se nogle billeder af en lejlighed hos en ejendomsmægler.
Den var bare perfekt, så vi skal hen og se den her idag i min pause. Den er stor og lys, med 2 værelser og en stue. Jeg HÅBER bare der ikke går noget galt denne her gang fordi den ser rigtig fin ud og ligger også imellem begge vores jobs :)

Efter vi havde set billederne, skulle på picnic oppe ved terasserne.
Det var rigtig hyggeligt, og vi fik godtnok spist meget! Og der er jo bare en helt vildt flot udsigt deroppefra.

Senere tog vi ud i Alanyum fordi vi ville i biografen, vi valgte den sene forestilling så vi kunne nå at kigge i butikker inden. Fandt et par leggins og en bluse (som Mehmet var så sød at give) og så fandt et par film også. Vi tog så i biografen og så "Stake land"  en vampyr/zombiefilm, den var vildt god faktisk :)

Her er lidt billeder fra dagen:





Uffe :)
 











Meget sultne katte