Viser opslag med etiketten kur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kur. Vis alle opslag

23 april 2012

Julegaven fra Mehmet

Jeg fik jo en halskæde af Mehmet i julegave, som han fik ændret og den har vi lige fået tilbage nu.
Først var det hans navn der stod i halskæden, men han fandt ud af at det måske var lidt skørt, og så fik han den ændret til dette istedet, hehe. :) Men det er nu meget sødt.

Igår var ikke en god dag for min kur!
Vi tog ind til byen og spiste is, og på vejen hjem gik vi forbi en restaurant som vi tit havde kigget på: Lokma Ocakbasi, så der gik vi ind og spiste. Det var rigtig lækkert. Først fik vi selvfølgelig brød med haydari og ezme, samt en stor salat. Så kom de med mini pide :) Mehmet fik beyti kebab og jeg fik pide med oksekød.
Vi fik også gratis dessert, så jeg var helt færdig bagefter :)
Til dessert fik vi firinda helva, det var ret lækkert.




19 april 2012

Sund morgenmad

Bortset fra kagen selvfølgelig :)
Har fri idag, så jeg har sovet længe og så lavede jeg en sund morgenmad.
Skal lige havde ordnet lidt i lejligheden, og ellers bare slappe af. Regner med Mehmet har tidligt fri idag så vi kan lave et eller andet.

16 april 2012

Omelet!

Er blevet lidt træt af at spise yoghurt og grovboller til frokost, så bestilte en omelet fra Hanci idag :)
Synes allerede det går lidt fremad med kuren så det er jo dejligt.

 

Sund pastaret

Jeg var i Migros igår efter arbejde og handle ind til sund aftensmad.
Det blev fuldkornspasta med oksekød, ærter, gulerødder, peberfrugt, løg, hvidløg, og persille.
Det blev faktisk meget godt, især fordi jeg kom en masse krydderier i, som karry og noget blandet tyrkisk krydderi.


11 april 2012

Lidt nyt

Jeg må hellere få lavet et indlæg det er lidt længe siden jeg sidst har skrevet, men der har nu heller ikke været så meget at skrive om.

Jeg sidder på kontoret (som sædvanlig) der er rigtig travlt for tiden, faktisk ligesom i højsæsonen.
Mehmet er begyndt at arbejde, og desværre ser det ud til at han ikke får nogle fridage til sommer :( Men måske han kan få en enkelt ind imellem. Men det er noget familie der har hotellet så jeg kan komme der så tit jeg vil og spise, ligge ved poolen osv. :)

Jeg venter stadig på svar om jeg kan komme til Ribe i maj til tulipanfesten, det håber jeg at jeg kan, det kunne være sjovt.

Om 2 uger kommer endnu en ny sælger hertil, som jeg skal oplære, så jeg får nok at se til....
Håber bare på at de så bliver så jeg ikke skal oplære flere henover sommeren, så jeg ikke får provision der hvor der bliver solgt allermest. :)

Jeg har forresten opdaget noget ret foruroligende da jeg var i Århus, ikke noget jeg vil skrive her, men det overrasker mig igen hvor meget folk skal blande sig i andres ting, og direkte snage i folks (mit!) privatliv uden at have fået lov. Opdaget! - endnu engang.

Min kur går stadigvæk godt, men det er ikke nemt at finde sund frokost i Alanya, og når jeg så bestiller en Caesar salat så er den overhældt med ulækker gul dressing og nærmest ingen salat i.
Nu mangler jeg bare noget farve, men poolen er ikke åbnet endnu og der er ingen liggestole man kan sole sig på, så jeg må nok vente til maj :(

07 april 2012

Madital

Jeg er begyndt at bruge siden http://www.madital.dk/ igen. Den er rigtig god når man er på kur, fordi man taster ind hvad man har spist i løbet af dagen og hvilken motion man har lavet. Så kan man se kalorier og hvor meget man har forbrændt. Godtnok vejer jeg ikke maden så det er lidt gæt nogen gange hvor meget jeg har spist, men det er jo meget fint at se nogenlunde hvor meget man har fået.
Har fundet en sund udgave af simit, som jeg har fået til morgenmad :)

01 april 2012

På kur!

Har besluttet mig for at være lidt på kur det næste stykke tid, nu er det jo snart bikinitid :)
Dette var min frokost idag.

Igår fik jeg Cig Köfte til aftensmad, lækkert.