15 november 2011

Kold dag på kontoret

Sidder på kontoret med den VARME aircondition kørende og drikker varm kakao :)
I de 2 første timer var der 1 person der ringede ind, og hun skulle bare stilles om, det siger lidt om hvor lidt der er at lave for tiden....
Og så er det jo om at finde noget at bruge tiden på. Jeg har fundet ud af at jeg vil lave madplan :)
Bare ikke sådan helt 100% da vi også spiser ude nogen gange, og det er kedeligt hvis alt er planlagt.
Så jeg har bare fundet nogle retter som vi så kan vælge imellem og så handle alle indgredienser på en gang. Det gør det meget nemmere så man ikke skal handle hver dag efter arbejde, vi har jo begge sent fri.

Igår da jeg kom fra arbejde bestilte vi pizza fordi det var lidt sent. Vi fik fra Dominos, de er altså ret gode.
Især min yndlings Dominos Fresh med oliven, feta, grøn peber og frisk tomat.
(Ja, jeg kan faktisk godt lide feta og oliven nu)

Vi har faktisk også lige bestilt Mcdonalds nu her til frokost.... Får alt for meget take away, men det er jo så nemt og vi har ingen kantine.

På torsdag når vi har fri tænker jeg lidt at vi kunne tage i Hamam, det har jeg endnu ikke prøvet og det er egentlig lidt for dårligt :)



Et billede fra da vi var på bådtur i oktober


14 november 2011

Hverdag.....

Igår aftes lavede jeg mad igen :) Gode bøffer med salat og pasta. Jeg var lige i Tansas på vej hjem og valgte bare nogle bøffer der så fine ud (og små) så sagde slagteren at de ikke var gode medmindre man grillede dem. Så var jeg jo nødt til at tage de store :) Mehmet indrømmede endda at jeg var bedre end ham til at lave mad haha!

Selvfølgelig regner det igen! Og det startede lige da jeg gik ud af døren... På vejen købte jeg lige morgenmad, 2 simit og en chai latte på starbucks. Er det pinligt når de ved hvad man skal have hver gang, og de rent faktisk har nået at lave den inden man kommer hen til kassen? :)


Simit - De står og sælger dem på næsten hvert hjørne hernede for 50 kurus :)





Billeder af lejligheden


Udsigt mod poolen fra stuen


Køkkenet (bemærk opvaskemaskinen!)


Soveværelset


Stuen


Stuen/spisestuen


Entréen


Soveværelset


Blåt lys i spejlet i soveværelset haha!
















13 november 2011

Cykling og regn= dårlig kombination!!

Igår efter arbejde havde jeg planlagt at køre ned efter internet på vejen, og så handle. Da jeg skulle ned til min cykel, øsregnede det bare! Jeg havde godtnok en paraply men det hjælper jo ikke ret meget når man er på cykel og ikke rigtig kan styre den endnu :)

Så det endte jo med jeg blev helt gennemblødt, men kom da endelig hjem til sidst.
Jeg lavede jo mad igår, lasagne, det blev faktisk ret godt men det er altså svært at få fat i de ting man skal bruge hernede. Man finder ikke alt i den samme butik.


Min fine nye cykel :)

Nu sidder jeg på kontoret igen, til en LANG søndag. Der er virkelig ingen der ringer til os for tiden :)
Og der er ikke så meget at lave ellers, vi kan jo hverken komme på facebook eller se serier hehe.

I min pause var jeg ude og kigge efter nye sko, jeg manglede jo et par flade støvler. Fandt et par bamsestøvler, håber bare ikke de er for varme, for selvom det er vinter er det jo ikke iskoldt hernede.

12 november 2011

Ny lejlighed og ny cykel

Så kom vi på plads i den nye lejlighed. Igår efter arbejde kom H og G over og hjalp os med at flytte tingene, og så fik vi det hele på plads. Klokken var blevet tolv da vi havde fået pakket ud, og vi havde stadig ikke spist så vi gik ned og fandt en åben restaurant hvor vi fik god mad :)

Jeg har jo også fået en cykel! Det var meningen at vi skulle købe en for at jeg hurtigere kunne komme på arbejde og slap for at tage bussen. Men ejeren af lejligheden havde en stående han ikke skulle bruge som vi måtte få :) Så jeg cyklede på arbejde i morges, det var altså lidt hårdt når jeg ikke har cyklet i flere år hehe.

Jeg skal lige ned og købe internet idag og så lægger jeg billeder ind af lejligheden.
Jeg skal lave mad idag, hehe. Regner med at lave lasagne, nu vi har en ovn.

11 november 2011

Filmanmeldelse: Red State

Igår var vi en tur i biografen og havde fundet en gyser der hedder Red State.

Den starter med 3 unge fyre der har fundet en "date" via nettet og de tager ud til hende og det viser sig så at være en ældre alkoholisk dame der bor i en campingvogn. Hun kommer noget i deres øl så de falder om, og så kommer der nogle mænd og tager dem med.

De bliver taget med til en kirke, for meget religiøse kristne. Der også hader homoseksuelle, og de mener at de altså også er homoseksuelle. Så starter der en "krig" mellem dem, og det lokale politi bliver tilkaldt og de her kristne har et kæmpe lager af maskingeværer osv.

Filmen er lidt plat, og ind imellem lidt sjov uden jeg tror det er meningen. Men var da alligevel godt underholdt. Men decideret uhyggelig synes jeg ikke den var.



Nu er der kun 1 uge til Twillight - Breaking Dawn kommer i biografen, jubii!

Nu kan det være nok!

Jeg synes simpelthen ikke det kan passe at andre folk blander sig så meget i vores forhold.

Igår da vi kom hjem efter en hyggelig dag, med lejlighedssøgning (med godt resultat) og besøg.

Kom vi hjem til en lille seddel med teksten:

I have no credit for call or write you, can we meet? I missed you.

Denne gang står der ingen "afsender" selvom jeg tvivler på det rent faktisk ER en der hedder Murat der skriver sedlerne. Læs evt. her for at få hele historien:
http://helleialanya.blogspot.com/2011/10/alanyas-darlige-sider.html

Jeg kan slet ikke få ind i mit hovede hvem der har fundet ud af hvor vi bor og hvilken lejlighed, der står ikke engang navn på døren. Og hvem har SÅ lidt indhold i deres liv at de skal gøre alt hvad de kan for at ødelægge andres??

Jeg har nogen jeg mistænker for det, men hvis det er dem så skal de altså have fulgt efter os for at se hvor vi bor og det er godtnok lidt sygt hvis det er.

Men udover det, så har vi fundet den FLOTTESTE lejlighed!

Og det er ikke muligt at komme ind hvis ikke man bor der eller selv bliver lukket ind, så ikke flere sedler!

Men den er helt vildt flot, alle møblerne er hvide og splinternye. En stor hvid sofa, tv, nyt flot køkken
(Med ovn!) spisebord og stole, flot soveværelse med stort klædeskab. Badeværelse med ekstra stort bad og vaskemaskine. Der er også en balkon og pool :)

Vi skal så give 1 depositum, 1 gang forudbetalt husleje og så kommision fordi det er igennem en ejendomsmægler, så den koster lidt ekstra, men vi har fået lov at dele det op så vi betaler halvdelen nu og resten næste måned. Så vi kommer til at spare lidt, men vi behøver jo heller ikke spise ude hver aften nu vi får et ordentligt køkken :)

Jeg har allerede pakket, og så flytter Mehmet og hans ven tingene idag inden jeg får fri.

Så det er bare perfekt :)

09 november 2011

Hvad skal vi lave??

Ja, i morgen har vi fri. Men vi er simpelthen løbet tør for idéer til hvad vi kan lave, eller tage ud at se.

Det vi har tilbragt vores andre fridage med er:

Antalya shopping tur + vandfald
Dim Cay morgenmad
Dim Cave -Drypstenshule
Borgen
Picnic ved terasserne
Bådtur
Strandtur
Aquapark
Sapadere vandfaldet
Tur til Mahmutlar
Glo bryllup
Biograf
Spise middag på en god restaurant
Besøg

Kom gerne med forslag :)

08 november 2011

Igår aftes var vi ude og spise hos Mehmets onkel og hans kone, det var meget hyggeligt men også lidt kedeligt når de kun snakker tyrkisk. De har også en lille søn, han er bare så nuttet og genert. Men vi blev lidt gode venner til sidst tror jeg :) Vi fik grillet kylling, ris og salat med brød. Og så havde vi taget baklava med, fordi det er Bayram, som vi fik til dessert.

Jeg mødte sent idag, det vil sige jeg skal sidde her alene til kl. 21.00, det er godtnok kedeligt....

"Net Shopping"

Jeg må virkelig snart en tur til Danmark så jeg kan få shoppet noget "normalt" tøj!
Jeg savner H&M, Vero Moda, Vila osv. Har kigget lidt på nettet og har fundet nogle ting jeg gerne ville have:






Desværre er det nok bare lidt besværligt at få fat i medmindre jeg er i Danmark i længere tid.
Der er faktisk en butik der sælger tøj fra H&M, Only osv. her i Alanya, og jeg har da været heldig at finde noget pænt ind imellem. Men der er også bare meget der er mindre heldigt...

Derudover skal jeg have købt mig en ny parfume, overvejer en af disse:




06 november 2011

Tyrkiske helligdage - Kurban Bayram (offerfest)

Denne helligdag, der faktisk foregår i 4 dage, handler primært om at ofre dyr.

Reglen er at alle voksne der har penge nok, skal ofre et "bondegårsdyr" det vil sige en ko, en ged, et får osv. til gud. Det betragtes som en synd ikke at gøre det. (Det er dog ikke fordi der er særlig mange der gør det her i Alanya, det er mest i landsbyerne)
Efter ofringen, laver man et kæmpe måltid ud af kødet og inviterer familie og venner, resten gives til de fattige.

Jeg tror (desværre) ikke jeg får set noget af denne helligdag da det ikke er så normalt at ofre dyrene inde midt i byerne. Det kunne ellers være lidt spændende...




Oversat: God Bayram!


Søvnig søndag ZZzzz....

Så sidder jeg på kontoret igen, igen.
Det er søndag, det vil sige der sker INTET idag. Udover det, er det tyrkisk helligdag, dvs. der er ingen andre på arbejde end os og en enkelt guide.

Det er egentlig lidt sjovt med de tyrkiske helligdage, denne hedder Kurban Bayram og jeg har lagt en lille beskrivelse af den her:  http://helleialanya.blogspot.com/2011/11/tyrkiske-helligdage-kurban-bayram.html

Igår aftes tog vi hjem til H og G for at se gyserfilm, vi skal se alle Saw filmene. Vi nåede ikke engang at se den første færdig før Mehmet var så træt at vi var nødt til at tage hjem og sove. Vi havde jo ikke fået nok søvn dagen før hvor vi var i byen...

05 november 2011

Igår havde jeg en lang arbejdsdag, jeg var nødt til at møde tidligt ind da den pige der skulle have haft morgenvagt var syg. Så det var lidt hårdt, men fik lige et par timer om eftermiddagen hvor jeg kunne gå hjem.

Om aftenen kom H og G over og vi tog så en lille bytur bagefter. G er blevet ansat her i callcenteret :) Så det bliver rigtig hyggeligt, men også underligt at være hendes "chef".
Der er nemlig en der har sagt op så hvis ikke vi havde ansat hende, havde vi kun været 2 herinde, og det er bare ikke nok.

04 november 2011

Tur til Antalya

Igår stod vi tidligt op og kørte mod Antalya, en lang tur på ca. 2 timer.

Det tog lidt tid før vi fandt ind til centrum, og vi måtte spørge om vej et par gange :)
Men vi fandt det da til sidst, så gik vi ind og fik noget at spise. De havde ingen morgenmad og jeg var altså ikke lige til kød som det første på dagen, så jeg bestilte bare noget Lavash brød (tyrkisk fladbrød)

Bagefter gik vi en lang, lang tur i byen og kiggede i butikker, det endte rent faktisk med at jeg fandt et par sko. Derudover fandt Mehmet 2 flotte bluser og vi fandt en parfume hver.

Vi fandt en fin restaurant med udsigt over vandet hvor vi fik en dessert og holdt pause.
Så gik vi hele vejen tilbage, fik godtnok ondt i fødderne da jeg havde taget de nye sko på fordi jeg kun havde sandaler med og det var faktisk lidt koldt.
Vi ville hen og se nogle vandfald der hedder Düden Selalesi, så der måtte vi også spørge om vej et par gange.
Da vi kom derhen var solen lige ved at gå ned, men vi nåede præcis at se det inden det blev mørkt.
Det var et ret flot sted, selvom det var lavet til en slags park med souvenirbutikker og caféer, jeg havde troet det bare var ude i naturen for sig selv. Da vi havde gået rundt og kigget og taget billeder, satte vi os og fik noget te. Bagefter kørte vi hjemad.

Vi spiste et sted der hedder Damlatas Lal Restaurant, hvor de laver rigtig god mad.
Bagefter havde vi stadig en times tid tilbage, så vi kørte en tur op ved borgen inden vi tog tilbage og afleverede bilen.








Dyr der skal ofres fordi det er Kurban Bayram (Helligdage)





02 november 2011

Shopping!!

I aften lejer vi en bil og så kører vi til Antalya i morgen tidlig, for at shoppe og se byen. Det glæder jeg mig til.
Vi tager lige en tur i byen i aften regner jeg med, så håber jeg vi alligevel er friske i morgen :)

Ham manden med lejligheden er simpelthen for meget! Han siger nu at de folk der bor der nu MÅSKE flytter ud d. 15-20 november men han ved det stadig ikke. Vi skal nok bare glemme den lejlighed! :( ØV.