06 januar 2012

Nachos

Igår havde jeg fri, vi lavede ikke det store, gik en lang tur og fik min cykel repareret for 2. gang!
Og så tog vi hen i markedshallen og købte mad til nachos. De blev gode, og især guacemolen :) Men Mehmet har ikke spist det før så han var ikke så vild med det fordi det var svært at spise haha.
Jeg er i fuld gang med oplæringen på kontoret, så der er meget at lave for tiden.


02 januar 2012

Nytårsaften

Har desværre ikke nogen billeder fra nytårsaften, men det kommer måske senere fordi der var en del andre der tog billeder. Vi tog jo over til en masse fra Mehmets familie på et hotel der er lukket for vinteren. Vi var ca. 25 personer. Vi fik god mad men det var ikke helt vildt festligt fordi der var en del børn. Så ved ellevetiden tog vi hjem og delte en flaske champagne og så tog vi ind til byen.
Der var vildt meget trafik, så kl. tolv sad vi i en bil :(  Det regnede rigtig meget, og der var så mange folk i byen at det var svært at finde et sted vi kunne være. Vi endte på Robin Hood hvor vi fik et bord i et hjørne.
Så kom de andre også ind og mødtes med os. Vi tog hjem til os efter en enkelt drink og sad og hyggede.

Søndag havde vi fri heldigvis, så vi kunne få sovet ud. Vi kørte en tur i regnen og så en stor flot regnbue da vi var på vej ned fra borgen. Så tog vi hjem og fik sovet lidt mere :)

30 december 2011

Planer til nytår

Nu har vi fundet ud af hvad vi gør til nytår, vi tager over til Mehmets familie som holder stor nytårsfest/middag. Og så tager vi ind til byen bagefter inden klokken bliver tolv så vi kan fejre det derinde.
Her er lige et par billeder fra sidste år, som jeg holdte sammen med Bum og Sune.




Fridag med en masse familiebesøg

Igår sov vi længe (igen) og så var vi en tur nede på Mehmets søsters hotel. De havde stort familiebesøg fordi der var nogle der var blevet gift. Bagefter gik vi op til Mehmets søster og besøgte hende da hun ikke var på hotellet. Så gik vi en tur langs stranden og ind til byen, vi lavede egentlig ikke noget specielt ellers. Tog hjem og lavede mad og jeg bagte boller :)
Jo, vi prøvede at kravle op i sådan et udkigstårn nede på stranden, det var ret uhyggeligt faktisk.







Og så lavede jeg tyrkisk morgenmad helt selv :)


26 december 2011

Airguide

Så kom jeg endelig hjem fra en meget lang tur til Danmark og hjem igen. Kørte fra Vega Star kl. 10.00 og var tilbage kl. 04.00 i morges. Så er jeg lige mødt ind på kontoret her kl. 13 og har fri igen om et par timer :)

Jeg fik tiden til at gå med at læse Drageløberen som jeg har lånt af Gunilla, den er virkelig fantastisk og jeg havde meget svært ved ikke at græde men holdt igen da det ville være lidt pinligt at sidde og tude i flyet :)
Skal snart se filmen til den også "the kiterunner".


Havde jo lidt over 2 timer i lufthavnen der skulle bruges på et eller andet, og da jeg desværre ikke lige har råd til at shoppe i øjeblikket blev det til mad :)


Juleaften

Så fik vi juleaften overstået. Det var meget hyggeligt, og med god mad. Godtnok var ris a la manden lidt anderledes end hvad man er vandt til :)
Jeg fik nogle fine gaver, en halskæde af Mehmet, en vase og en billedramme af Hakan og Gunilla.







Ris á la mande, æbleskiver og en julelagkage :)



Mehmet blev også glad for sin gave fra mig, et træningssæt fra Hakan og Gunillas butik (Den danske butik) Han er jo begyndt at løbe om morgenen så tænkte at det kunne motivere ham lidt :)


24 december 2011

Mutlu Noeller! / Glædelig Jul!

Ja sådan ser juleaftensdag ud i Alanya.
Sidder på kontoret og venter på kl. skal blive 18.00 så jeg kan komme hen og holde jul på Vega Star.
Jeg har fået købt de sidste gaver og er ved at være klar :)

21 december 2011

Tomatsuppe med chili


Ja nu er jeg også begyndt at spise suppe :)
Lavede tomatsuppe med chili igår aftes, og så havde jeg jo nogle hjemmebagte boller i fryseren.
Idag skal jeg ud og købe julegaver i min pause, så håber jeg at jeg finder noget, jeg har jo ikke så lang tid til det. I morgen og fredag har jeg fri, det bliver bare dejligt synes også jeg trænger til det nu.

Indgredienser:
Tomater
Løg
Chili
Hvidløg
Gulerødder
Olie
Bouillon
Vand
Tomatpuré
Chilipulver
Peber
Salt

20 december 2011

Spaghetti Napolitano

Mehmet lavede mad igår aftes, fordi jeg fik vildt lyst til pasta kl. halv ti og der var ikke noget der havde åbent så jeg var ret irriteret. Så sagde han, at han da bare lige kunne lave noget spaghetti napolitano (som jeg ikke vidste hvad var) Det er så spaghetti med hjemmelavet tomatsauce, og det smagte rigtig godt.

19 december 2011

Julemenuen her i Alanya

Sådan kommer vores juleaften til at foregå :)

Jul og airguide

Nu er der kun 5 dage til juleaften!
Glæder mig rigtig meget, håber det bliver hyggeligt på hotellet.
Jeg mangler bare stadig at købe julegaverne så det må jeg lige få gjort i løbet af ugen.

Så skal jeg airguide d. 25 december, det vil sige at jeg skal til Danmark hvor jeg bare lige vender og tager tilbage med samme fly. Det er en rigtig lang og kedelig tur, ca. 15 timer fra start til slut.

Lidt flere billeder fra julebazaren d. 11 december:






18 december 2011

Virkelig kedelig søndag...

Idag er en virkelig kedelig dag, der er jo bare ingenting at lave på arbejdet.
Besluttede mig for at købe pizza til frokost i anledning af at det er søndag haha.
Købte en fra Ev Restaurant som ligger lige over for kontoret, de er så gode derfra.
Og så bringer de ud :)

17 december 2011

Øv øv øv!

Har desværre ikke fået lov at komme til Danmark i et par dage her når jeg skal have stempel i passet igen.
Det er lidt ærgerligt, kunne ellers godt have tænkt mig lige at komme en tur hjem inden jul.
Så det er jeg lidt ked af, men vi må jo lave så meget julestemning som vi nu kan på Vega Star juleaften :)

16 december 2011

Terasserne

Vi sov ret længe igår, og så anede vi ikke hvad vi skulle finde på at lave.... Så vi spiste morgenmad, og gik en tur ind i byen. Vi lejede en bil i et par timer og kørte op til terasserne en tur.
Da vi kom hjem bagte jeg boller og kanelsnegle :)









13 december 2011

Red Tower


Nu er der ikke længe til vores fridag, ved ikke lige hvad vi skal finde på endnu....
Disse billeder er fra en anden fridag hvor vi spiste aftensmad på Red Tower. Det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde indenfor, nu det er for koldt til at sidde ude. De har en pejs, og der er en rigtig god udsigt.


Sidst vi var der fik vi Penne Arrabiata, det smagte virkelig godt. Måske vi skulle prøve selv at lave det engang. Og så elsker jeg jo bare deres brød og hummus!